Idag er det søndag - og en dejlig dag...
En sådan dag går bare for stærkt! Til gengæld har den været genstand for en vigtig konklusion og beslutning:
Igår var jeg i Odense på studie hele dagen (jeg læser jura) - så dagen i dag skal egentlig rumme en hel weekend - hvilket jo i sig selv er et urimeligt krav til en søndag... Og så er det dilemmaet igen står mellem at gøre rent, vaske tøj og sætte orden på inventaret - eller at slappe af og lave absolut ingenting med resten af familien...
Mens jeg skriver dette tænker jeg, at valget umiddelbart er absolut indlysende for læseren - men af en eller anden årsag vælger jeg oftest det første! "Jeg skal bare liiiige.... - SÅ sætter jeg mig ned...". Jeg når bare aldrig til "så" - fordi "liiige" er fast og konstant arbejde i et lille hus med masser af mennesker.
Jeg tænker ikke i dette på fravalg af samvær med mine børn - for det "tricks" har jeg lært for længe siden - og giver hermed videre til alle andre udearbejdende mødre og fædre med dårlig samvittighed på den front: Start med at give tiden til børnene! Sæt dig ned - slap af - lyt til dem og tage en snak om verdenssituationen... - og efter en halv time - en time så bliver du valgt fra! SÅ har de ligesom brugt nok tid på dig - og "må videre"... Det er en fed fornemmelse - men det er så her mit dilemma starter - og mit problem sætter ind:
Her skriger min krop på sådan en søndag efter sofa og "ingenting" - mens vasketøjskurven råber om hjælp, opvaskemaskinen blinker og er færdig - og gulvet klistrer... Og her har min krop bare ikke prioriteten! - eller den er måske bare meget lettere at overhøre...
Jeg HAR prøvet yogá og meditation - men når jeg sætter mig ned og fokuserer på vejrtrækning og "væren" - så kommer små ord ligeså stille dumpende ind i mit hovede - som en terror - indtil jeg overgiver mig: "Vasketøj..." - "Opvaskemaskine" - "Mangler vi mælk?"...
Så skal jeg slå de huslige pligter - så er det eneste, der virker for mig en løbetur eller en gåtur i det fri med familien... Her slapper jeg af og lader op - og her er vasketøjet ikke med mig! Det er befriende - og den følelse forsøger jeg ihærdigt også at kunne udleve i min stue...
Så hvad er løsningen mon - eller er der en løsning? Er det den konsekvens jeg må leve med i lyset af de andre valg jeg har taget i mit liv? Og hvis det nu bare er sådan - og siden jeg jo ikke har direkte mén af denne tilværelse - skulle jeg så ikke bare konstatere det - og ikke forsøge at stræbe efter noget andet? Tjo måske... Men jeg vil så gerne kunne slappe af i min sofa OGSÅ selvom jeg ikke har forholdt mig til dagens gøremål!
Det skal hertil siges, at jeg ER kommet langt i denne proces allerede. For 6 år siden kunne jeg ikke sidde stille og se en film. Jeg kunne bare ikke slappe af... Det kan jeg i dag. Og det kan jeg fordi jeg målrettet har gjort en indsats i mit liv - men hvordan jeg "får det sidste med" - det er endnu et mysterie for mig...
Nu er det ikke fordi mit hjem ligner Bo Bedre - tvært imod - så ligner det et hjem, hvor der bor 4 børn og to voksne - og min ambition er ikke, at dette skal ændres i min mangel på "sofatid". Vi taler simpelthen om ganske almindelige gøremål som vasketøj, rydden op og rengøring, der bare tager tid! Og heri ligger nøglen nok - gik det for alvor op for mig idag - for det tager jo netop MIN tid... Burde dette egentlig ikke løftes i flok? Og i så fald - er det ikke mig, der har ansvaret her?
JOOOOOOO!!! Jeg har jo netop ikke bare ansvaret for at tingene bliver gjort - jeg har faktisk også et stort ansvar for at lære mine børn at tage et ansvar! De er i dag 14, 12, 10 og 8 år - og når jeg tænker over det - så er det faktisk ikke ok, at jeg ikke i højere grad har draget dem ind i det fællesskab som et ansvar for "vores fælles hverdag" kræver. Hvilket jo så egentlig betyder - SUK - at jeg BÅDE har opbrugt min tid OG alligevel ikke har løftet MIT ansvar... Mere SUK...
Det gode er dog, at man altid kan ændre ting, der ikke er hensigtsmæssige - så hermed et forsinket nytårsfortsæt fra mig: "At lære sofaen at kende ved at inddrage mine børn i de forpligtelser som følger af en almindelig husholdning. Herunder betjening af vaskemaskine og opvaskemaskine, brug af støvsuger, almindelige rengøringsfærdigheder og "at spotte, når ting ikke bør ligge på gulvet"...
-
søndag den 17. marts 2013
onsdag den 28. oktober 2009
Udvikling i udfordringer...
Jeg synes det er vigtigt, at tænke udvikling - SELVOM vi står overfor nogle udfordringer...
Jeg synes, vi skal prøve at tænke i andre baner end de traditionelle for så vidt angår de primære serviceområder.
Vi kunne for eksempel vende diskussionen om det faldende børnetal og kvalitet i undervisningen fra at være et spørgsmål om bygninger og central/decentral distriksopbygning og kommende lærermangel - til en udfordring, der tager det faldende børnetal som en konstateret præmis for at snakke om hvordan vi innovativt kan indrette vores skolesystem efter de sandsynlige fremtidige vilkår!
Vi burde måske tale om hvad der skal til for at opnå samme kvalitet i undervisningen med langt flere elever pr klasse end tilfældet er idag - da det meget vel KAN blive et fremtidig præmis - hvis ikke alle pengene skal gå til bygninger! Som verden er indrettet idag - da vil det ikke kunne blive en god løsning - men hvad skal der til for at vi kan opnå kvalitet med dette præmis - både fagligt og ressourcemæssigt?!
-
Hvis vi er open-minded med fokus på fortsat kvalitet - så vil det medfører nogle interessante dialoger om kerneydelsen og forskellige konsekvenser og løsninger mellem forældre, fagfolk og politikere - istedet for hele tiden at fokusere på bygninger og distriksmodeller!
-
Hænderne i sundhedssektoren...
Jeg har mange gange hørt om ”hænderne i sundhedssektoren”… - samtidig har jeg hørt om, at disse hænder til tider ikke føler sig så frygtelig anerkendt i deres arbejde – MEN er det nu så mærkeligt?!
Hvis vi nu åbner øjnene og kigger efter – så vil vi opdage, at der faktisk sidder rigtige mennesker fast på disse hænder. Dygtige, kompetente mennesker – der ikke bare bruger deres hænder i det daglige arbejde – men i lige så høj grad bruger deres hjerte og hjerne til hver dag at skabe en hverdag for nogle af de svageste i vores samfund. Så kunne vi måske sammen arbejde mod en dagsorden, der baserede sig på sund fornuft – og ikke på regler, der er sigtet mod en ensretning i en hverdag, der faktisk er alt andet end ensartet!
-
fredag den 28. august 2009
Helikopterlandingsplads...
-
http://www.bornholmstidende.dk/?Id=8440
Læste dette synspunkt i Bornholms Tidende på opfordring vedrørende en helikopterlandingsplads ved Bornholms Hospital. Den er skrevet af to politikere - og jeg må sige, at jeg undrer mig meget over tonen!
Som politiker bør man vel kunne forholde sig sagligt og fagligt til et emne - og jeg ser slet ingen grund til at nedgøre modstanderne - eller antyde, at de er egoister, smålige og ignoranter fordi de ikke er enige i, at der skal være en helikopterlandingsplads på Bornholm.
Jeg synes bestemt, at en helikopterlandingsplads vil være godt for Bornholm!
Jeg har arbejdet i Nordnorge som jordemoder og her er helikopter en naturlig del af beredskabet - og jeg tror på, at det er en del af fremtiden - OG at det i sidste ende kan redde liv...
Patienter, der skal flyves "over" er kun stabile i en periode - og det er en hårfin balance - så i min verden (både fagligt, menneskeligt og personligt), så er jeg ikke i tvivl...
Men - dem der mener noget andet er ikke dårligere mennesker af den grund - ej heller er de ignoranter, egoister eller smålige...!
De er bare mennesker med et andet synspunkt end jeg - og vil jeg overbevise dem om, at jeg har svaret på det store spørgsmål - så er det med argumenter og ikke med skældsord...
Det andet kommer man ingen vegne med!
-
http://www.bornholmstidende.dk/?Id=8440
Læste dette synspunkt i Bornholms Tidende på opfordring vedrørende en helikopterlandingsplads ved Bornholms Hospital. Den er skrevet af to politikere - og jeg må sige, at jeg undrer mig meget over tonen!
Som politiker bør man vel kunne forholde sig sagligt og fagligt til et emne - og jeg ser slet ingen grund til at nedgøre modstanderne - eller antyde, at de er egoister, smålige og ignoranter fordi de ikke er enige i, at der skal være en helikopterlandingsplads på Bornholm.
Jeg synes bestemt, at en helikopterlandingsplads vil være godt for Bornholm!
Jeg har arbejdet i Nordnorge som jordemoder og her er helikopter en naturlig del af beredskabet - og jeg tror på, at det er en del af fremtiden - OG at det i sidste ende kan redde liv...
Patienter, der skal flyves "over" er kun stabile i en periode - og det er en hårfin balance - så i min verden (både fagligt, menneskeligt og personligt), så er jeg ikke i tvivl...
Men - dem der mener noget andet er ikke dårligere mennesker af den grund - ej heller er de ignoranter, egoister eller smålige...!
De er bare mennesker med et andet synspunkt end jeg - og vil jeg overbevise dem om, at jeg har svaret på det store spørgsmål - så er det med argumenter og ikke med skældsord...
Det andet kommer man ingen vegne med!
-
lørdag den 6. juni 2009
Forventninger og ansvar...
-
Forleden hørte jeg i flyveren, at "det er for dårligt, at jeg selv skulle betale for at komme hjem med flyet to timer tidligere, når rejsen er betalt af patientrejseforsikringen".
Jeg læser i avisen, at "hvis 'I' vil ha, at jeg skal stemme - SÅ skal jeg køres frem og tilbage"!
Jeg hører børn brokke sig over, at deres forældre ikke får kommunale besøg nok - istedet for selv at besøge dem - OG jeg hører rigtig mange, der forventer at ville HA af det offentlige - og kun meget sjældent er tilfredse, med det de får!
Jeg var sågar til en middag i en forening, hvor taleren - efter sin meget negative tale om ALT det de IKKE fik - undskyldte i en lille "ikke-offentlig" snak bagefter, at "hun var jo nød til at sige det - for det var dét, som folk forventede at høre - og de havde jo givet hende et tillidshverv - men faktisk var der mange ting, der fungerede rigtig godt - men det var jo ikke populært at nævne"...
Sig mig lige engang - HVOR er vores samfund på vej hen??!!
Hvor er fællesskabet og glæden over, at vi bor i et samfund, hvor vi faktisk har RIGTIG mange goder - og muligheden for at ytre os uden at få et maskingevær i nakken!
Jeg tror simpelthen på, at vi har det for godt - vi mangler noget at kæmpe for - og jeg synes faktisk, at vi burde ha en kollektiv røvfuld!
Mange af dem, der råber op - de gør det jo osse HELT ud fra egen dagsorden!
Jeg har flere gange inviteret enkelte til dialog OG til at komme indenfor og se den verden, de har så travlt med at vide alt om på andres bekostning - men nej - det har ingen interesse! Det er interessant at sige "BUUUUUU" - "OMMER" - og "DET ER FOR DÅRLIGT".... - så pyt med om virkeligheden ikke lige passer ind i det billede de har! - og pyt med om nu andre mener noget andet - for dialogen er ikke interessant! Det interessante er at høre sigselv - og selve det faktum at ytre sig i det offentlige rum!
Men prøv lige at tænke på hvis man nu vandt med gode argumenter! Det ville da være langt mere sejt at vende en dialog med dem - istedet for med skældsord - for skældsord kan vi jo alle levere!
Indenfor ganske få årtier, så har det danske samfund et alvorligt problem - og det gælder så sandelig også for det Bornholmske! Vi har mange flere ældre end vi har idag og årgangen, der skal tjene penge til kommunekassen - den falder markant!
Det betyder på godt dansk, at udgifterne stiger i det offentlige og der er færre til at betale regningen! SÅ istedet for at kræve og være sure over alt det vi ikke får - så må vi se at få gang i en ansvarsfølelse og tage et ansvar for det fællesskab, som vi er så heldige at være en del af!
Vi kan simpelthen ikke være bekendt at forvente, at det offentlige opdrager vores børn, overflødiggør vores engagement i vores ældre familiemedlemmer, betaler ukritisk for et behov, vi mener at have og ellers tager ansvar, hvor vi ikke lige gider!
Der er rent faktisk folk i dette samfund, der ikke kan selv! Der er folk, der hver dag er DYBT afhængig af andre mennesker og deres hjælp for at få en hverdag til at køre! DEM skal vi hjælpe - det er samfundets svageste og dem har vi ALLE en forbandet pligt overfor!
At man brokker sig over at en robot-støvsuger skal støvsuge mors gulve - det er jo ikke rimeligt! Vi har da næsten alle en robot stående til at vaske vores tøj! Vi har robotter til at ordne opvasken! Og hvorfor kan man ikke lige selv køre hen og hjælpe mor med støvsugningen en gang om ugen?! Hvorfor kan det ikke være et fælles ansvar at tage vare på hinanden?!
Jeg synes, at man giver alt for meget ansvar til det offentlige system - og det er ansvar, der tages fra velfungerende, intelligente folk, der faktisk godt kan rigtig meget selv! Når mor skal have støvsuget hver 14. dag - hvorfor så ikke invitere til dialog med familien omkring denne opgave?! Måske er der netop nogen i egen familie, der gerne vil deles om denne opgave, sådan at fru Jensen inde ved siden af, der ikke har noget familie, måske kan få en ekstra støvsugning! Hvorfor er vi så fokuserede på, at "alle skal være lige og have det samme"... Velfærdssamfundet lægger vel op til lige muligheder?! Ikke til at alle bare skal ha, uafhængigt af hvordan deres verden ellers ser ud!
Samtidig så skal det offentlige system også være mere fleksibelt - og langt hurtigere! Vi kan ikke have at verden går i stå, fordi det virker som om, der skal sættes 17 stempler på samme brev, inden det kan komme ud af døren. Der skal være service og betjening på stedet - og ikke henvisning til næste medarbejder eller stejle og firkantede regler!
ALTING kan lade sig gøre - det handler blot om at se tingene i en sammenhæng med udgangspunkt i den enkelte og med fokus på de konsekvenser som enhver beslutning har - OGSÅ i relation til det fællesskab vi er en del af! Vi kan ikke lade os hæmme af, at "hvis vi giver hr. Hansen - så vil fru Jacobsen også ha"...
Lad os dog ha den tillid til hinanden og tage det fælles ansvar for de svage - og så allesammen se om vi egentlig ikke blir lidt gladere ved at komme hinanden lidt mere ved - og ved at tage et ansvar for osselv, vores familie - og måske oven i købet for naboen! Jeg ved, det kan fungere - og jeg har set det på Bornholm flere steder! Så lad dog dette være den gode historie, så vi kan være stolte af vores ø - og forbandet stolte af at være en del af et samfund, der både giver og tager - og som ikke mindst giver den tryghed, at vi allesammen er en del af et fællesskab - og som sådan aldrig alene med det vi eventuelt måtte havne i!
-
Forleden hørte jeg i flyveren, at "det er for dårligt, at jeg selv skulle betale for at komme hjem med flyet to timer tidligere, når rejsen er betalt af patientrejseforsikringen".
Jeg læser i avisen, at "hvis 'I' vil ha, at jeg skal stemme - SÅ skal jeg køres frem og tilbage"!
Jeg hører børn brokke sig over, at deres forældre ikke får kommunale besøg nok - istedet for selv at besøge dem - OG jeg hører rigtig mange, der forventer at ville HA af det offentlige - og kun meget sjældent er tilfredse, med det de får!
Jeg var sågar til en middag i en forening, hvor taleren - efter sin meget negative tale om ALT det de IKKE fik - undskyldte i en lille "ikke-offentlig" snak bagefter, at "hun var jo nød til at sige det - for det var dét, som folk forventede at høre - og de havde jo givet hende et tillidshverv - men faktisk var der mange ting, der fungerede rigtig godt - men det var jo ikke populært at nævne"...
Sig mig lige engang - HVOR er vores samfund på vej hen??!!
Hvor er fællesskabet og glæden over, at vi bor i et samfund, hvor vi faktisk har RIGTIG mange goder - og muligheden for at ytre os uden at få et maskingevær i nakken!
Jeg tror simpelthen på, at vi har det for godt - vi mangler noget at kæmpe for - og jeg synes faktisk, at vi burde ha en kollektiv røvfuld!
Mange af dem, der råber op - de gør det jo osse HELT ud fra egen dagsorden!
Jeg har flere gange inviteret enkelte til dialog OG til at komme indenfor og se den verden, de har så travlt med at vide alt om på andres bekostning - men nej - det har ingen interesse! Det er interessant at sige "BUUUUUU" - "OMMER" - og "DET ER FOR DÅRLIGT".... - så pyt med om virkeligheden ikke lige passer ind i det billede de har! - og pyt med om nu andre mener noget andet - for dialogen er ikke interessant! Det interessante er at høre sigselv - og selve det faktum at ytre sig i det offentlige rum!
Men prøv lige at tænke på hvis man nu vandt med gode argumenter! Det ville da være langt mere sejt at vende en dialog med dem - istedet for med skældsord - for skældsord kan vi jo alle levere!
Indenfor ganske få årtier, så har det danske samfund et alvorligt problem - og det gælder så sandelig også for det Bornholmske! Vi har mange flere ældre end vi har idag og årgangen, der skal tjene penge til kommunekassen - den falder markant!
Det betyder på godt dansk, at udgifterne stiger i det offentlige og der er færre til at betale regningen! SÅ istedet for at kræve og være sure over alt det vi ikke får - så må vi se at få gang i en ansvarsfølelse og tage et ansvar for det fællesskab, som vi er så heldige at være en del af!
Vi kan simpelthen ikke være bekendt at forvente, at det offentlige opdrager vores børn, overflødiggør vores engagement i vores ældre familiemedlemmer, betaler ukritisk for et behov, vi mener at have og ellers tager ansvar, hvor vi ikke lige gider!
Der er rent faktisk folk i dette samfund, der ikke kan selv! Der er folk, der hver dag er DYBT afhængig af andre mennesker og deres hjælp for at få en hverdag til at køre! DEM skal vi hjælpe - det er samfundets svageste og dem har vi ALLE en forbandet pligt overfor!
At man brokker sig over at en robot-støvsuger skal støvsuge mors gulve - det er jo ikke rimeligt! Vi har da næsten alle en robot stående til at vaske vores tøj! Vi har robotter til at ordne opvasken! Og hvorfor kan man ikke lige selv køre hen og hjælpe mor med støvsugningen en gang om ugen?! Hvorfor kan det ikke være et fælles ansvar at tage vare på hinanden?!
Jeg synes, at man giver alt for meget ansvar til det offentlige system - og det er ansvar, der tages fra velfungerende, intelligente folk, der faktisk godt kan rigtig meget selv! Når mor skal have støvsuget hver 14. dag - hvorfor så ikke invitere til dialog med familien omkring denne opgave?! Måske er der netop nogen i egen familie, der gerne vil deles om denne opgave, sådan at fru Jensen inde ved siden af, der ikke har noget familie, måske kan få en ekstra støvsugning! Hvorfor er vi så fokuserede på, at "alle skal være lige og have det samme"... Velfærdssamfundet lægger vel op til lige muligheder?! Ikke til at alle bare skal ha, uafhængigt af hvordan deres verden ellers ser ud!
Samtidig så skal det offentlige system også være mere fleksibelt - og langt hurtigere! Vi kan ikke have at verden går i stå, fordi det virker som om, der skal sættes 17 stempler på samme brev, inden det kan komme ud af døren. Der skal være service og betjening på stedet - og ikke henvisning til næste medarbejder eller stejle og firkantede regler!
ALTING kan lade sig gøre - det handler blot om at se tingene i en sammenhæng med udgangspunkt i den enkelte og med fokus på de konsekvenser som enhver beslutning har - OGSÅ i relation til det fællesskab vi er en del af! Vi kan ikke lade os hæmme af, at "hvis vi giver hr. Hansen - så vil fru Jacobsen også ha"...
Lad os dog ha den tillid til hinanden og tage det fælles ansvar for de svage - og så allesammen se om vi egentlig ikke blir lidt gladere ved at komme hinanden lidt mere ved - og ved at tage et ansvar for osselv, vores familie - og måske oven i købet for naboen! Jeg ved, det kan fungere - og jeg har set det på Bornholm flere steder! Så lad dog dette være den gode historie, så vi kan være stolte af vores ø - og forbandet stolte af at være en del af et samfund, der både giver og tager - og som ikke mindst giver den tryghed, at vi allesammen er en del af et fællesskab - og som sådan aldrig alene med det vi eventuelt måtte havne i!
-
søndag den 10. maj 2009
Borgermøde i Borgerlisten!
-
Mandag d. 11. maj kl. 19.30 på Biblioteket i Rønne er der Borgermøde!
På dagsorden er Borgerlistens valgprogram, som vi gerne vil have inspiration til i dialog med dem det handler om - nemlig borgerne!
Valgprogrammet er stadig åbent for gode ideer...
Vi skal have hverdagen ind i politik!
-
Mandag d. 11. maj kl. 19.30 på Biblioteket i Rønne er der Borgermøde!
På dagsorden er Borgerlistens valgprogram, som vi gerne vil have inspiration til i dialog med dem det handler om - nemlig borgerne!
Valgprogrammet er stadig åbent for gode ideer...
Vi skal have hverdagen ind i politik!
-
søndag den 29. marts 2009
Er magten virkelig det hele?!
Så begynder valgkampen!
Desværre kan det så konstateres, at den ikke begynder med at store sager tages op - visioner kommer frem og konstruktive ideer fremsættes - NEJ - det fortsætter med et fokus på personer!
Borgmesteren mangler drive - så vælg istedet vores mand til posten!
Hvad er dog det for en konstatering i et offentlig rum?! Man kan mene, lige hvad man vil om hvem, der burde være borgmester og hvem, der i hvert fald ikke skal være det - men man må da kunne sælge egen mand bedre end ved at lange ud efter andre?!
For det første er der ingen argumentation i en sådan konstatering - andet end at man lige får muligheden for at svine andre politikerkolleger til!
Måske skulle man istedet argumentere for HVORFOR man skulle vælge netop deres kandidat - istedet for at have fokus på at vælge imod en anden!
Det ville da give et helt andet pondus til et sådant valg!
For det andet er det da HELT misforstået at et kommunalvalg handler om borgmesterposten! Hvorfor er det hele tiden magten, der kommer i fokus?! Er det virkelig alt der betyder noget?!
Jeg stiller op til kommunalvalget til november - og det gør jeg ikke i ånden af, at jeg skal have mest mulig magt, så jeg kan bestemme over alle andre og få min dagsorden i hus - NEJ - for det er IKKE det politik handler om i min verden.
Og så længe, der er folk, der har det fokus - så vil jeg blive ved med at kæmpe for at hverdagen skal fylde langt mere i politik - fordi det netop er "folkene i den anden ende" det handler om!
Politik, der er baseret på at være imod alting - og vinde sympati ved at sige NEJ - de får netop ingen indflydelse på noget som helst fordi der netop ikke kommer nogle konstruktive forslag i kølvandet af deres evige "NEJ"... - og så kan de jo bagefter sige, at det er alle andres skyld, at de ikke har fået indflydelse - men skulle de ikke prøve at se indad og anerkende eget ansvar og se på hvad de selv aktivt har gjort for indflydelsen - ud over at sige nej?!
Jeg tror på, at alting kan laves om - og jeg tror på, at jeg som politiker skal hente eksperticen hos medarbejdere og borgere - for de kender jo konsekvenserne af de politiske rammer.
Og når man så har konsekvenserne klart - så kan jeg som politiker tage nogle beslutninger med åbne øjne - definere den kvalitet jeg ønsker og stå ved den - istedet for HELE tiden at slå hinanden i hovedet med et diffust kvalitetsbegreb, der ikke har et fælles indhold - men som er individuelt og dermed milevidt forskelligt!
Som politiker skal man være tilgængelig for medarbejdere og borgere - og et eksempel som at prioritere dialogmøderne højt bør hives frem. Jeg har som forældrerepræsentant i en bestyrelse siddet til et dialogmøde med under halvdelen af et udvalg! Hvad er dog det for et engagement! Det er jo politikerne selv, der inviterer til disse møder for at "høre hvordan det går" i virksomhederne fra medarbejdere og borgere...
Politikerne skal huske, at deres beslutninger - deres retorik - deres udtalelser påvirker folk! Og at nogle politikere brøler sine frustrationer ud i et læserbrev eller kobler personlige ting sammen med deres politiske ansvar er ikke fordrene for et politisk samarbejde - hvor man jo selv har indflydelse på tingene - og altid mulighed for selv at fremkomme med konstruktive gennemarbejdede forslag...
Ingen har det endegyldige svar, der vil glæde ALLE - men det er netop i uenighed, at vi kan få øjnene op for andre vinkler - MEN uenigheden skal baseres på en repekt for hinanden, konsekvenser og borgerne i den anden ende - og ikke et ønske om "at få ret" og vinde magt!
Jeg håber, at denne valgkamp fremadrettet vil få fokus på - populært sagt - bolden istedet for på manden...
Det er min klare mening, at det er langt mere konstruktivt og faktisk et krav for det store ansvar man som politiker har, at diskutere hvordan vi kommer videre fremad - istedet for at fokusere på hvad den anden har gjort galt og hvad man i hvert fald ikke vil være med til...
Lad os istedet se på hvad vi VIL for Bornholm!
-
Desværre kan det så konstateres, at den ikke begynder med at store sager tages op - visioner kommer frem og konstruktive ideer fremsættes - NEJ - det fortsætter med et fokus på personer!
Borgmesteren mangler drive - så vælg istedet vores mand til posten!
Hvad er dog det for en konstatering i et offentlig rum?! Man kan mene, lige hvad man vil om hvem, der burde være borgmester og hvem, der i hvert fald ikke skal være det - men man må da kunne sælge egen mand bedre end ved at lange ud efter andre?!
For det første er der ingen argumentation i en sådan konstatering - andet end at man lige får muligheden for at svine andre politikerkolleger til!
Måske skulle man istedet argumentere for HVORFOR man skulle vælge netop deres kandidat - istedet for at have fokus på at vælge imod en anden!
Det ville da give et helt andet pondus til et sådant valg!
For det andet er det da HELT misforstået at et kommunalvalg handler om borgmesterposten! Hvorfor er det hele tiden magten, der kommer i fokus?! Er det virkelig alt der betyder noget?!
Jeg stiller op til kommunalvalget til november - og det gør jeg ikke i ånden af, at jeg skal have mest mulig magt, så jeg kan bestemme over alle andre og få min dagsorden i hus - NEJ - for det er IKKE det politik handler om i min verden.
Og så længe, der er folk, der har det fokus - så vil jeg blive ved med at kæmpe for at hverdagen skal fylde langt mere i politik - fordi det netop er "folkene i den anden ende" det handler om!
Politik, der er baseret på at være imod alting - og vinde sympati ved at sige NEJ - de får netop ingen indflydelse på noget som helst fordi der netop ikke kommer nogle konstruktive forslag i kølvandet af deres evige "NEJ"... - og så kan de jo bagefter sige, at det er alle andres skyld, at de ikke har fået indflydelse - men skulle de ikke prøve at se indad og anerkende eget ansvar og se på hvad de selv aktivt har gjort for indflydelsen - ud over at sige nej?!
Jeg tror på, at alting kan laves om - og jeg tror på, at jeg som politiker skal hente eksperticen hos medarbejdere og borgere - for de kender jo konsekvenserne af de politiske rammer.
Og når man så har konsekvenserne klart - så kan jeg som politiker tage nogle beslutninger med åbne øjne - definere den kvalitet jeg ønsker og stå ved den - istedet for HELE tiden at slå hinanden i hovedet med et diffust kvalitetsbegreb, der ikke har et fælles indhold - men som er individuelt og dermed milevidt forskelligt!
Som politiker skal man være tilgængelig for medarbejdere og borgere - og et eksempel som at prioritere dialogmøderne højt bør hives frem. Jeg har som forældrerepræsentant i en bestyrelse siddet til et dialogmøde med under halvdelen af et udvalg! Hvad er dog det for et engagement! Det er jo politikerne selv, der inviterer til disse møder for at "høre hvordan det går" i virksomhederne fra medarbejdere og borgere...
Politikerne skal huske, at deres beslutninger - deres retorik - deres udtalelser påvirker folk! Og at nogle politikere brøler sine frustrationer ud i et læserbrev eller kobler personlige ting sammen med deres politiske ansvar er ikke fordrene for et politisk samarbejde - hvor man jo selv har indflydelse på tingene - og altid mulighed for selv at fremkomme med konstruktive gennemarbejdede forslag...
Ingen har det endegyldige svar, der vil glæde ALLE - men det er netop i uenighed, at vi kan få øjnene op for andre vinkler - MEN uenigheden skal baseres på en repekt for hinanden, konsekvenser og borgerne i den anden ende - og ikke et ønske om "at få ret" og vinde magt!
Jeg håber, at denne valgkamp fremadrettet vil få fokus på - populært sagt - bolden istedet for på manden...
Det er min klare mening, at det er langt mere konstruktivt og faktisk et krav for det store ansvar man som politiker har, at diskutere hvordan vi kommer videre fremad - istedet for at fokusere på hvad den anden har gjort galt og hvad man i hvert fald ikke vil være med til...
Lad os istedet se på hvad vi VIL for Bornholm!
-
Abonner på:
Opslag (Atom)