Det er med STOR undren, at jeg konstaterer, at de børn, der ikke skulle være her ifølge diverse prognoser fremført redeligt af formanden for børne- og skoleudvalget - de er der pludselig alligevel - og de har ovenikøbet formeret sig?!
Taler man om børnetallet i Rønne - så er der pt. en privat børnehave med plads til 80 børn, der fungerer i bedste velgående OG derudover, så laver man nødløsninger i de offentlige børnehaver og sender børn på "satelit"-ophold, da der ikke er plads til dem i de eksisterende børnehaver?! Heldigvis er det ikke i rummet - men i Blokhus de sendes ud - men det er da skræmmende, at der ikke er plads til dem i de eksisterende bygninger!
Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan SÅ mange børn kan komme som SÅDAN en stor overraskelse for folk, der burde have forstand på at se og tolke prognoser. Det drejer sig jo ikke om 5 eller 10 børn - det drejer sig om en mængde, der absolut ikke burde være sådan lige at komme udenom! Det er jo ikke fordi antallet af fødsler på Bornholm har ændret sig markant - ej heller har tilflytningen været af invationsart - og argumentet med at flere er i arbejde, så derfor er der flere børn at passe - den holder vist heller ikke, med det antal vi taler om!
Så jeg vil opfordre til, at man arkiverer talrækken lodret - og istedet kigger op og ud i verden på de børn, der ikke er på papiret - men faktisk står lige foran næsen - hvis man bare gider kigge efter!
tirsdag den 30. september 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)
