søndag den 17. marts 2013

Idag er det søndag - og en dejlig dag...

En sådan dag går bare for stærkt! Til gengæld har den været genstand for en vigtig konklusion og beslutning:
Igår var jeg i Odense på studie hele dagen (jeg læser jura) - så dagen i dag skal egentlig rumme en hel weekend - hvilket jo i sig selv er et urimeligt krav til en søndag... Og så er det dilemmaet igen står mellem at gøre rent, vaske tøj og sætte orden på inventaret - eller at slappe af og lave absolut ingenting med resten af familien...
Mens jeg skriver dette tænker jeg, at valget umiddelbart er absolut indlysende for læseren - men af en eller anden årsag vælger jeg oftest det første! "Jeg skal bare liiiige.... - SÅ sætter jeg mig ned...". Jeg når bare aldrig til "så" - fordi "liiige" er fast og konstant arbejde i et lille hus med masser af mennesker.
Jeg tænker ikke i dette på fravalg af samvær med mine børn - for det "tricks" har jeg lært for længe siden - og giver hermed videre til alle andre udearbejdende mødre og fædre med dårlig samvittighed på den front: Start med at give tiden til børnene! Sæt dig ned - slap af - lyt til dem og tage en snak om verdenssituationen... - og efter en halv time - en time så bliver du valgt fra! SÅ har de ligesom brugt nok tid på dig - og "må videre"... Det er en fed fornemmelse - men det er så her mit dilemma starter - og mit problem sætter ind:
Her skriger min krop på sådan en søndag efter sofa og "ingenting" - mens vasketøjskurven råber om hjælp, opvaskemaskinen blinker og er færdig - og gulvet klistrer... Og her har min krop bare ikke prioriteten! - eller den er måske bare meget lettere at overhøre...
Jeg HAR prøvet yogá og meditation - men når jeg sætter mig ned og fokuserer på vejrtrækning og "væren" - så kommer små ord ligeså stille dumpende ind i mit hovede - som en terror - indtil jeg overgiver mig: "Vasketøj..." - "Opvaskemaskine" - "Mangler vi mælk?"...
Så skal jeg slå de huslige pligter - så er det eneste, der virker for mig en løbetur eller en gåtur i det fri med familien... Her slapper jeg af og lader op - og her er vasketøjet ikke med mig! Det er befriende - og den følelse forsøger jeg ihærdigt også at kunne udleve i min stue...
Så hvad er løsningen mon - eller er der en løsning? Er det den konsekvens jeg må leve med i lyset af de andre valg jeg har taget i mit liv? Og hvis det nu bare er sådan - og siden jeg jo ikke har direkte mén af denne tilværelse - skulle jeg så ikke bare konstatere det - og ikke forsøge at stræbe efter noget andet? Tjo måske... Men jeg vil så gerne kunne slappe af i min sofa OGSÅ selvom jeg ikke har forholdt mig til dagens gøremål!
Det skal hertil siges, at jeg ER kommet langt i denne proces allerede. For 6 år siden kunne jeg ikke sidde stille og se en film. Jeg kunne bare ikke slappe af... Det kan jeg i dag. Og det kan jeg fordi jeg målrettet har gjort en indsats i mit liv - men hvordan jeg "får det sidste med" - det er endnu et mysterie for mig...
Nu er det ikke fordi mit hjem ligner Bo Bedre - tvært imod - så ligner det et hjem, hvor der bor 4 børn og to voksne - og min ambition er ikke, at dette skal ændres i min mangel på "sofatid". Vi taler simpelthen om ganske almindelige gøremål som vasketøj, rydden op og rengøring, der bare tager tid! Og heri ligger nøglen nok - gik det for alvor op for mig idag - for det tager jo netop MIN tid... Burde dette egentlig ikke løftes i flok? Og i så fald - er det ikke mig, der har ansvaret her?
JOOOOOOO!!! Jeg har jo netop ikke bare ansvaret for at tingene bliver gjort - jeg har faktisk også et stort ansvar for at lære mine børn at tage et ansvar! De er i dag 14, 12, 10 og 8 år - og når jeg tænker over det - så er det faktisk ikke ok, at jeg ikke i højere grad har draget dem ind i det fællesskab som et ansvar for "vores fælles hverdag" kræver. Hvilket jo så egentlig betyder - SUK - at jeg BÅDE har opbrugt min tid OG alligevel ikke har løftet MIT ansvar... Mere SUK...
Det gode er dog, at man altid kan ændre ting, der ikke er hensigtsmæssige - så hermed et forsinket nytårsfortsæt fra mig: "At lære sofaen at kende ved at inddrage mine børn i de forpligtelser som følger af en almindelig husholdning. Herunder betjening af vaskemaskine og opvaskemaskine, brug af støvsuger, almindelige rengøringsfærdigheder og "at spotte, når ting ikke bør ligge på gulvet"...   
-