Geografisk placering...

Hvorfor strander diskussionerne altid i geografisk placering på Bornholm?
Hvorfor er det så væsentligt HVOR - når det vel egentlig burde handle om HVAD og HVORDAN istedet...
Kan vi få et ordentligt tilbud - med et ordentligt indhold - så er problemet vel ikke større end en tilstrækkelig transport kan klare det?
Medarbejdernes kompetencer er uafhængige af mursten! De er en del af et fællesskab, der om det ligger i Nexø, Muleby eller Åkirkeby kan skabe akkurat det de vil - den gode stemning og det daglige arbejde er ikke afhængigt af hvor det foregår - men hvem der skaber den og i hvilke rammer...

Opleve - udleve...

Idag skal vi opleve! Historisk set er der sket et skred i samfundsudviklingen - hvilket vel kan ses ud fra to væsentlige aspekter i livet: Ægteskabet og børnefødsler.
Engang var disse aspekter et spørgsmål om liv og død. Man var afhængig af ægteskabet for at leve - og afhængig af at føde børn, da disse var med til forsørgelsen af familien.
Senere blev disse aspekter et vilkår i livet. Ægteskabet var et vilkår - det samme var fødslen af børn - og som sådan blev det realiseret.
Idag derimod er såvel ægteskabet som børnefødslen blevet en del af den enkeltes iscenesættelse.
"Projekt ægteskab" og "projekt barn"...
Det er selve designet, der idag er det væsentlige. Man planlægger bryllup til mindste detalje - og bruger opsparingen - eller sætter sig i gæld - for at blomsterne skal matche både dug, tapet og gommens skjorte. Børnefødslen er planlagt - både mht. sted, brugen af smertestillende og fødestilling. Snart kan også kønnet bestemmes - den første selektion baseret på doneres øjenfarve, uddannelse og IQ ses allerede på verdensplan.
Der lægges så meget vægt på oplevelsen - alt skal have sin berettigelse i forhold til oplevelsen - at man glemmer at udleve. Man glemmer at alt foregår i kontekst "virkeligheden" - og når den kontrol, der ligger i planlægningen tabes i tilpasningen til virkeligheden - da blir oplevelsen et nederlag.
50% af alle ægteskaber ender i skilsmisse og det handler vel om, at man indhentes af virkeligheden - at den identitet, der lå i overskuddet til idyl og balance, bliver indhentet af fuldtidsjob, vasketøj og manglende forståelse for den anden.
Kejsersnitfrekvensen er stigende - og især de kejsersnit der gives på "mors ønske". Det er en konsekvens af planlægningen af "projekt barn". Oplevelsen bliver dårlig, når man ikke kan "stole" på kroppen til at gøre som planlagt. En naturlig fødsel kan ikke planlægges 100% - et kejsersnit kan langt bedre puttes ind i nogle faste rammer, hvor ikke følelser, reaktioner og kroppen står for forløbet. Dermed kan et kejsersnit i lang højere grad leve op til en oplevelse som man selv har designet.
At opleve betyder at man er vidne til - og ikke som en udlevelse - at man fører ud i livet. Kan vi ikke finde meningen i at realisere frem for at se på? At være til stede og mærke livet - og gøre det uforudsigelige til meningen og sammenhængen - og forstå at det ikke er kontrollen, men den måde vi behandler osselv og hinanden på, der betyder noget...

At "beskytte" den anden...

Jeg har i den seneste tid oplevet folk, der i et misforstået forsøg på at "beskytte" andre voksne mennesker undlader at sige ting - eller ændrer en smule på virkeligheden sådan, at den anden bedre kan "tåle" det...
Hvorfra kommer denne misforståelse, at man som oppegående tænkende individ i den voksne alder skal beskyttes mod det verden og virkeligheden byder? Hvordan skal man nogensinde forstå sammenhænge - eller meningen med tingene, hvis ikke man får mulighed for at møde og mærke alle aspekter af den?
Ting skal siges højt - og ikke gemmes væk. Forestillinger om ting er ofte meget langt værre end virkeligheden, når de dannes af billeder inde i hovedet. Det er et faktum, der ikke skal overses og som efter min mening kunne gøre mange ting i livet langt mere ukomplicerede!
Gad vide om det er rollen som beskytter, der er det bærende. Jeg kommer i hvert fald til at tænke på Kari Martinsen og hendes udlægning af, at bruge sig selv i relationen - og i den forbindelse forskellen på personlig og privat.
I en personlig relation er udgangspunktet den anden og den andens behov - og det er med dette in mente, at man hjælper, støtter og vejleder.
I en privat relation bliver udgangspunktet én selv. Ens egne tolkninger begrundet i egne følelser for en situation og dermed ens egen rolle, der bliver det væsentlige. Og da kan rollen som "hjælper" eller "beskytter" give den følelse af selvværd som ender med at blive motivationen for at hjælpe den anden.
Måske skulle man lige før man udnævner sigselv som hjælper og beskytter kigge på den person man gerne vil beskytte og opdage, om det egentlig er den andens behov - eller om behovet er konstrueret i et mere eller mindre ubevidst forsøg på at definere og hævde sigselv og egen rolle som uundværlig...
I længden bliver denne rolle nemlig også både opslidende for såvel andre som én selv - og den kan ende med at være meget vanskelig at komme ud af...
Så mød, føl og mærk verden - og lad alle os andre gøre det samme - på den måde kan vi alle forholde os til alle aspekter af virkeligheden, sammenhængene og konsekvenserne af den...

En fælles fjende

Hvad styrker folk mere end en fælles fjende?
Det var en stor del af 2. verdenskrig, hvor nazisterne opfandt den fælles fjende i jøderne. Det styrker naboskabet, når et eller flere uønskede individer flytter ind i kvarteret og bliver den fælles fjende – og hvor trist var ikke havearbejdet blevet uden dræbersneglen?!
Den fælles fjende kan både være et individ, en begrænsning eller en fysisk foranstaltning. Uanset hvad det er – så kan fællesskabet mod fjenden opretholde fjendskabet gennem en øget socialisering – og dermed en bekræftelse af ”det uønskede” uden egentlig at skulle forholde sig til facts og andre aspekter af ”sandheden” – men blot bekræfte hinanden i, at man har defineret ”det onde”.
Der er altid flere sider af en sag – og altid en årsag til at tingene bliver som de bliver. Prøv i stedet at se motivationen bag om en fjende – og så vil verden måske kunne ses i et andet lys?! Måske bliver fjenden opretholdt i lyset af, at man faktisk nyder det sociale og den placering man kan få i fællesskabet på den bekostning?!
En dræbersnegl spiser ikke alt hvad den kommer i nærheden af i en have for at genere haveejeren mest muligt. Det ender blot som en sidekonsekvens af, at den instinktivt gerne vil have mad – og formere sig!
Så – måske handler det ikke om bare at give andre skylden for at verden ser ud som den gør – måske skulle man i stedet se indad og bagom de tilsyneladende ”fjendtlige tendenser” og prøve at definere motivationen til fjendskab, egen rolle og så hæve sig lidt ud over navlepillerperspektivet…

Folk med lange videregående uddannelser til udkantsområderne...

Det er svært at tiltrække folk med lange videregående uddannelser til udkantsområderne...
Statstilskud har været på tale, men hvorfor ikke omgøre en sådan idé til en nedskrivning af studielån?!
De fleste på lange videregående uddannelser har studielån - og kan se frem til en tilbagebetaling på en lang årrække. En mulighed for en nedskrivning over en årrække - mod at bosætte sig i et defineret udkantsområde - ville være attraktivt for arbejdstagerne - og økonomisk renbtabelt på sigt for kommunerne og staten.
Derudover kunne man konkret for Bornholm - i samarbejde med de bornholmske firmaer - oprette studiejobs som for en stor del kunne være på hjemmearbejdspladsvilkår - men med det for øje at få kvalificerede medarbejdere herover efter endt uddannelse - med en nedskrivning af studiegæld som et gode...