Opleve - udleve...

Idag skal vi opleve! Historisk set er der sket et skred i samfundsudviklingen - hvilket vel kan ses ud fra to væsentlige aspekter i livet: Ægteskabet og børnefødsler.
Engang var disse aspekter et spørgsmål om liv og død. Man var afhængig af ægteskabet for at leve - og afhængig af at føde børn, da disse var med til forsørgelsen af familien.
Senere blev disse aspekter et vilkår i livet. Ægteskabet var et vilkår - det samme var fødslen af børn - og som sådan blev det realiseret.
Idag derimod er såvel ægteskabet som børnefødslen blevet en del af den enkeltes iscenesættelse.
"Projekt ægteskab" og "projekt barn"...
Det er selve designet, der idag er det væsentlige. Man planlægger bryllup til mindste detalje - og bruger opsparingen - eller sætter sig i gæld - for at blomsterne skal matche både dug, tapet og gommens skjorte. Børnefødslen er planlagt - både mht. sted, brugen af smertestillende og fødestilling. Snart kan også kønnet bestemmes - den første selektion baseret på doneres øjenfarve, uddannelse og IQ ses allerede på verdensplan.
Der lægges så meget vægt på oplevelsen - alt skal have sin berettigelse i forhold til oplevelsen - at man glemmer at udleve. Man glemmer at alt foregår i kontekst "virkeligheden" - og når den kontrol, der ligger i planlægningen tabes i tilpasningen til virkeligheden - da blir oplevelsen et nederlag.
50% af alle ægteskaber ender i skilsmisse og det handler vel om, at man indhentes af virkeligheden - at den identitet, der lå i overskuddet til idyl og balance, bliver indhentet af fuldtidsjob, vasketøj og manglende forståelse for den anden.
Kejsersnitfrekvensen er stigende - og især de kejsersnit der gives på "mors ønske". Det er en konsekvens af planlægningen af "projekt barn". Oplevelsen bliver dårlig, når man ikke kan "stole" på kroppen til at gøre som planlagt. En naturlig fødsel kan ikke planlægges 100% - et kejsersnit kan langt bedre puttes ind i nogle faste rammer, hvor ikke følelser, reaktioner og kroppen står for forløbet. Dermed kan et kejsersnit i lang højere grad leve op til en oplevelse som man selv har designet.
At opleve betyder at man er vidne til - og ikke som en udlevelse - at man fører ud i livet. Kan vi ikke finde meningen i at realisere frem for at se på? At være til stede og mærke livet - og gøre det uforudsigelige til meningen og sammenhængen - og forstå at det ikke er kontrollen, men den måde vi behandler osselv og hinanden på, der betyder noget...