Hvad styrker folk mere end en fælles fjende?
Det var en stor del af 2. verdenskrig, hvor nazisterne opfandt den fælles fjende i jøderne. Det styrker naboskabet, når et eller flere uønskede individer flytter ind i kvarteret og bliver den fælles fjende – og hvor trist var ikke havearbejdet blevet uden dræbersneglen?!
Den fælles fjende kan både være et individ, en begrænsning eller en fysisk foranstaltning. Uanset hvad det er – så kan fællesskabet mod fjenden opretholde fjendskabet gennem en øget socialisering – og dermed en bekræftelse af ”det uønskede” uden egentlig at skulle forholde sig til facts og andre aspekter af ”sandheden” – men blot bekræfte hinanden i, at man har defineret ”det onde”.
Der er altid flere sider af en sag – og altid en årsag til at tingene bliver som de bliver. Prøv i stedet at se motivationen bag om en fjende – og så vil verden måske kunne ses i et andet lys?! Måske bliver fjenden opretholdt i lyset af, at man faktisk nyder det sociale og den placering man kan få i fællesskabet på den bekostning?!
En dræbersnegl spiser ikke alt hvad den kommer i nærheden af i en have for at genere haveejeren mest muligt. Det ender blot som en sidekonsekvens af, at den instinktivt gerne vil have mad – og formere sig!
Så – måske handler det ikke om bare at give andre skylden for at verden ser ud som den gør – måske skulle man i stedet se indad og bagom de tilsyneladende ”fjendtlige tendenser” og prøve at definere motivationen til fjendskab, egen rolle og så hæve sig lidt ud over navlepillerperspektivet…
mandag den 9. juni 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar