Børnepasning...

Hvordan skal fremtidens pasning af vores mindste børn tilrettelægges?!
Idag har man mulighed for dagpleje, småbørns grupper i eksisterende børnehaver - og en enkelt decideret vuggestue - om end integreret i en børnehave - på Bornholm.
Jeg synes, at man bør tænke det hele sammen - og følgende er mine tanker om fremtidens pasningstilbud på Bornholm...

Jeg mener, at de dagplejere, vi har idag, gør et fantastisk stykke arbejde! De er dygtige - og står til tider med 5 små børn alene i løbet af en dag! 5 SMÅ BØRN!! Det er mange... Jeg har selv 4 - med blot to år imellem alle - og det har til tider været hårdt arbejde at navigere den flok - og jeg er endda deres mor og har bare kunne sætte mig ned og nyde dem i fulde drag - i nattøj!!! Så jeg kan kun forestille mig hvordan en hverdag nogle gange kan se ud - med 5 små børn - uden den aldersforskel som mine har haft! Jeg ved godt, at der tages hensyn til alder og antal, når børnene fordeles hos dagplejerne - og jeg ved godt, at dagplejemoderen har en lukketid - men alligevel!
Jeg har selv haft tre af mine børn i dansk dagpleje - og jeg har elsket det! INGEN har kunnet måle sig med netop vores dagplejemor - og sådan har de fleste vel nok en følelse omkring den person, der passer på det allerdyrebareste, man har - når man selv er nød til at gå på arbejde...
Det jeg ikke elskede var, når min dagplejemor var syg eller havde ferie - og jeg skulle aflevere mit barn et sted både barnet og jeg ikke kendte. Det var hæsligt! Jeg ville have det på samme måde, hvis jeg pludselig en morgen skulle et helt nyt sted! - og det er alt for sårbart efter min mening!
Det er rigtigt, at et barn hos en dagplejemor passes i hjemlige omgivelser - endog MEGET hjemlige omgivelser ind imellem med alt hvad det indebærer! Og det er rigtigt, at det er en god ting for dagplejemoderens familie - især hvis hun selv har mindre børn - at "mor" altid er hjemme og til at få fat i dér... Men hvad med den kollegiale sparring - frokostpausen og tiden til lige at trække vejret for sigselv i 5 minutter i løbet af dagen?! Den er der ikke mulighed for at opfylde - som det ellers er et vitalt ønske fra andre arbejdstagere...
De hjemlig omgivelser giver måske roen til at pauser ikke er nødvendige?! - eller de kan tages når (og hvis) børnene sover til middag - men hvad med kontakten til kollegaer i dagligdagen?! Jeg ved godt, at der er aftaler dagplejemødre imellem om at mødes og gå til forskellige arrangementer og om at besøge hinanden - men sparringen i dagligdagen ift. aktuelle situationer - den er der ikke...
I de små lokalsamfund kan læsset hurtigt vælte, hvis en dagplejemor er syg og de andre i byen har "fuldt", netop fordi man er så få dagplejemødre i lokalområdet. Så må man pludselig som forældre til at køre helt andre veje for at få barnet passet - og det kan være ganske så uoverskueligt på en hverdagsmorgen, at få det akut passet ind - især hvis man hverken har bil eller offentlig transport i nærheden, der går den rette vej til et passende tidspunkt...

Så - hvorfor ikke samle de gode kræfter, vi allerede har, til vuggestueenheder med en normering, der gør, at det hænger sammen? - og så med kontaktpersoner for det enkelte barn, som man vel osse har de fleste steder idag.
De hjemlige omgivelser kan man tage med sig og den gode stemning, kan man også tage med! Lægger man så vuggestueenhederne sammen med børnehaverne - så vil trygheden i omgivelserne jo være der hele barnelivet - det er blot "gruppe" - eller "stue", man så vil skifte - adressen og huset er det samme. Er man som pædagog eller medhjælper syg - så vil der altid være en anden som barnet kender - eller i hvert fald har set - og omgivelserne vil være de samme.
Det mener jeg må være tryghed for et barn!
Man kan sagtens have små enheder i den store enhed af vuggestue og børnehave, der er både overskuelige, lyse, venlige, trygge og hjemlige! Det er et spørgsmål om vilje og indretning!
Dette er også set ud fra et fagligt udviklingsmæssigt perspektiv - hvor pædagoger og medhjælpere netop vil have den daglige sparring og muligheden for at sætte fokus på faglig udvikling i de daglige situationer - og i relation til emner og mulighed for undervisning og tværfaglig dialog, som jeg oplever det sker i de institutioner vi har idag.
Hvor pasningstilbuddet så skal være henne geografisk må være efter princippet "udbud og efterspørgsel". Det kan ikke nytte noget, at man tvinger forældrene hen, hvor de ikke ønsker - eller laver halve tilbud et sted i et lokalområde, hvor man på forhånd egentlig godt ved, at det ikke kan hænge sammen - for så at vente på, at stedet "dør af sigselv" (som jeg oplever, at man er endt med at gøre på skoleområdet)... Det er IKKE ansvarlighed! Det er - efter min mening - istedet et krampagtigt forsøg på at efterkomme et billede af sigselv som "politiker, der værner om lokalområderne" - men i et helt forkert perspektiv - stadig efter min mening! Det skal ikke kun se pænt ud på papiret, at der ligger et pasningstilbud i et lokalområde - det skal også fungere i virkeligheden - og det er vel dét, der er pointen! Tilbuddet skal passe til dem, der skal bruge det - og ligge dér, hvor det er mest hensigtsmæssigt for flest mulige!
Jeg synes til sidst, at det er vigtigt at huske på, at dagplejen ikke i sigselv er et dårligt tilbud med elendige ansatte, der ikke kan tage vare på de børn de passer - tvært imod!! De er dygtige, tålmodige og fleksible ansatte og jeg er fulde af beundring over det arbejde, de overkommer og måden de gør det på...
Jeg tror bare på, at man kan bruge deres indsats, kvalifikationer og erfaringer på en måde, der vil være bedre for både børnene, de ansatte og forældrene. Samtidig tror jeg også på, at det vil være til gavn for de institutioner, som vi allerede har idag - både i forhold til stordriftsfordele, sparring og faglige tiltag i øvrigt...