tirsdag den 4. november 2008

Trafik...

Trafikken til og fra Bornholm er et problem...
Vi kan vende og dreje den fra nu af og til evig tid - men det er altså et problem, at det koster en krig at komme til og fra øen OG at frekvensen er som den er...
Det er ikke bare fastboende det skræmmer væk - det er også potentielle tilflyttere og ikke mindst turister, der kan komme på charterferie til Mallorca for samme pris som det koster at komme til Bornholm.
Bornholm er et udkantsområde - det er et faktum vi ikke kan komme udenom - men vi er her altså stadig og hører til resten af Danmark. Selvfølgelig har vi nogle goder på øen, der opvejer beliggenheden - og selvfølgelig kan vi ikke sammenligne os med Kongens Nytorv for vi har valgt Bornholm netop på grund af de værdier vi kan fremelske her på øen - men med de rammer som trafikmulighederne giver os - så er det en begrænsende effekt, der ikke er fremmende for hverken den nuværende eller potentielle befolkning. Ulempen for os ligger jo også i, at vi kan risikere ikke at kunne komme afsted hvis naturen beslutter sig for at holde os hjemme i form af en strid storm - det har vi lært at affinde os med - med det er simpelthen for dyrt at prøve at komme herfra i en oftere frekvens - som forholdene er nu.
På Læsø er det gratis for fastboende at tage færgen til og fra øen! Hvorved adskiller vi os fra Læsø? Ikke meget - vi er oveni købet flere indbyggere her på øen, der har brug for transporten, hvis man skal se det ud fra et solidaritetsmæssigt perspektiv.
Det er simpelthen noget man fremadrettet må arbejde langt mere med - med grundlag i en argumentation, der fordrer, at vi på linie med et udkantsområde som Læsø må kunne organisere os i forhold til at tilnærme samme vilkår for fastboende som de kan fremdrive...
Jeg er sikker på, at det vil give muligheder for øen, der i solidaritetens navn - som en grundsten i vores velfærdssamfund tilgodeser alle - på samme vilkår...

Ingen kommentarer: